Glaukom (grøn stær) er en gruppe øjensygdomme, der kan give synsnedsættelse og blindhed ved at skade øjets synsnerve.
Symptomerne kommer snigende, og nogle gange mærker du dem slet ikke. Den eneste måde at finde ud af, om du har glaukom, er en grundig øjenundersøgelse med dilaterede pupiller.
Der findes ingen kur for glaukom, men med tidlig behandling kan man ofte standse skaden og beskytte synet. Skader på synsnerven kan nemlig ikke repareres.
Der findes mange typer glaukom. Den mest almindelige type i Norden kaldes åbenvinklet glaukom, og det er den, de fleste mener, når de taler om glaukom. Den er kronisk. Andre typer kan være medfødt glaukom eller akut glaukom (også kaldet snævervinklet glaukom), hvor trykket i øjet stiger akut med tiltagende smerte og synsnedsættelse. Ved akut glaukom rammes ofte kun ét øje ad gangen, og sygdommen er generelt ualmindelig i Norden.
Hvordan ved jeg, om jeg har glaukom?
Symptomerne viser sig ikke med det samme, og derfor ved omkring halvdelen af dem med glaukom ikke, at de har det. Med tiden mister du synet langsomt, typisk i det perifere syn (sidesynet), særligt den del der ligger nærmest næsen. Synsfeltet skrumper langsomt i starten, så mange opdager ikke, at synet er blevet dårligere. Når sygdommen forværres, opdager du, at du ikke længere kan se ting. Ubehandlet glaukom kan føre til blindhed, præcis som ubehandlet katarakt. Derfor er det godt at få undersøgt øjnene med jævne mellemrum for at kunne bremse forløbet. Har nogen i din familie glaukom, kan det være en god idé at få undersøgt synsfeltet. Det samme gælder, hvis synet ikke er godt trods korrekte briller.
Årsagerne til glaukom er ikke helt kendte
Ingen ved helt præcist, hvorfor man får glaukom, men den absolut vigtigste risikofaktor er for højt tryk i øjet. Mennesker med normalt øjentryk kan også få glaukom, og dem med forhøjet tryk udvikler ikke nødvendigvis sygdommen. Det er også kendt, at dem med dårligere blodcirkulation i øjet lettere udvikler sygdommen.
Hvordan behandler man glaukom?
Det mest almindelige er tryksænkende dråber, som sænker øjentrykket og/eller forsinker synsnedsættelsen. En glaukombehandling er individuel, fordi den tilpasses skaderne på synsnerven og hvordan de udvikler sig. Patientens alder og ønsker er andre faktorer.
Det er også muligt at laserbehandle for at hjælpe væsken ud af øjet og dermed sænke trykket. Det andet alternativ er et kirurgisk indgreb for at få væsken ud af øjet.
Hvad med øjentrykket så?
Inde i øjet findes væske, der blandt andet giver næring til linsen og hornhinden. Væsken kaldes kammervæske, fordi den findes i øjets kamre. For at øjet kan beholde en stabil form, skal væsken have et bestemt tryk. Trykket i øjet bestemmes af, hvor meget væske der dannes, og hvordan afløbet fungerer. Ved glaukom bliver det sværere for væsken at løbe ud af øjet.
Sundhedspersonale bruger ofte mmHg, når de taler om trykket i øjet. Det måles i millimeter kviksølv. Et øjentryk uden glaukom kan ligge på 12-21 mmHg, og et normalt tryk kan også ligge lidt højere eller lavere end dette interval.
Det er ikke ualmindeligt, at ældre får glaukom
Ældre rammes oftest af glaukom. Cirka 5% af befolkningen har det ved 75-årsalderen. Det er derimod mere ualmindeligt før 50 år. Øjentrykket er det, der afgør risikobilledet. Nogle får også en tynd grå hinde af protein på øjets linse, som viser større risiko for glaukom. Det kaldes eksfoliation.