Sådan tolker du dit synsrecept fra optikeren

18 november 2020
2 min läsning
Sådan tolker du dit synsrecept fra optikeren

Vi får ofte spørgsmålet om, hvordan man skal tolke og aflæse en synsattest for at finde ud af sine styrker for sin synsfejl. Her kommer en enkel forklaring.

Sfære
Ved ’plus’ (+) betyder det, at du er langsynet (hyperop), altså at du oftest har problemer med at se ting på nært afstand. Har du ikke noget (+) og et ’minus’ (-) foran tallet, betyder det i stedet, at du er nærsynet, og at du har problemer med at se på langt afstand.

Cylinder

Viser dit øjes form. Hvis øjet er helt rundt, kaldes det sfærisk, og hvis det er ovalt formet (lidt som en amerikansk fodbold), er det asfærisk. Asfærisk betyder simpelthen en uregelmæssig form. Har du en værdi som denne med et ’minus’ (-), betyder det, at dit øje er ujævnt, og at du lider af en brydningsfejl, også kaldet ’astigmatisme’. Brydningsfejl betyder oftest, at man har svært ved at se på både nært og langt hold. Cylinder kan i visse tilfælde være angivet som ”cyl”.

Akse

Angiver retningen af din astigmatisme. Det angives i grader og siger ikke noget om, hvor stor synsfejlen er, men hvilken vinkel dit øje er mere hvælvet eller fladt i.

ADD

Angiver alderssynethed, også kaldet presbyopi. Det vil sige, om du har brug for et læsetillæg (deraf ’ADD’ som i ordet addition) for at kunne holde fokus på nært hold ved læsning.

Øvrig information

Du skal have haft en stabil synsfejl, inden du kommer til os til en undersøgelse. Uden stabilt syn kan vi ikke vurdere, om du er en god kandidat til hverken øjenlaser eller linseskift. Synshistorikken er en afgørende faktor i vores vurdering, og derfor skal du også sørge for at have din seneste synsattest med (helst 2 år tilbage) fra din optiker. Du kan sammenligne dine seneste synsattester for at få et bedre billede af din synsudvikling.