Myopi er på vej til at blive det nye normale.
Mange af os, der bor i byer og arbejder ved et skrivebord, har mere eller mindre alt midt foran næsen. At kunne se noget, der ligger længere væk end en bil, der nærmer sig, hører ikke direkte til hverdagen. Det anses for at være lidt unødvendigt, når man bor og arbejder i byerne.
Har man det i baghovedet, kommer det ikke som en overraskelse, at niveauet for myopi er steget den seneste tid. Ifølge studiet Investigative Ophthalmology and Visual Science, 2019, har mere end 32% af verdens befolkning myopi. Myopi = nærsynethed.
Flest nærsynede findes i asiatiske byer som Hongkong, Singapore og Guangzhou i Kina. I de seneste årtier er antallet af tilfælde med nærsynethed også steget i både USA og Europa med cirka 15%. En ret markant stigning, med andre ord.
Ved første øjekast føles disse niveauer ikke som et større problem, og de fleste accepterer idéen om, at man bør bruge briller eller kontaktlinser som en løsning på nærsynetheden.
Det har derimod vist sig, at nærsynethed markant øger risikoen for at udvikle andre synstruende tilstande og sygdomme, for eksempel glaukom, katarakt, nethindeløsning og makulopati (sygdomme i makula).
Myopi er mere eller mindre en epidemi. For os er det tydeligt, fordi vi arbejder med det hver dag. Præcis som med andre epidemier forsvinder det ikke af sig selv. Niveauerne stiger i hurtigt tempo, og det vil fortsætte på samme måde, hvis der ikke gribes ind.
Ved myopi bliver øjeæblet mere aflangt, som en amerikansk fodbold. Det giver typisk sløret syn på lang afstand, men det kan også give hovedpine, anstrengte øjne og hæmme børns udvikling.
Hvorfor får man myopi?
Genetik har længe været et aktuelt emne, når man taler om nærsynethed og synsfejl generelt. Det stemmer overens med meget andet, der har med blandt andet fysik at gøre. I lang tid troede man, at det kun skyldtes genetiske faktorer, men nu ved vi, at det ikke er tilfældet.
Skærmbrug er den faktor, der spiller en stor rolle i udviklingen af myopi. Miljøet har vist sig at have stor indflydelse på nærsynethed hos mennesker i dag. I takt med at teknologien udvikler sig i høj hastighed, bliver flere og flere nærsynede. Det skyldes, at vi bruger skærme mere end nogensinde før. Vi bruger mobiler, tablets, computere og ser tv. Vi lever i en verden fuld af skærme.
Vores børn eller venner bruger mindst en time om dagen foran en computer eller en mobiltelefon. (Det er næsten en truisme, at skærmtiden kan multipliceres med fire).
Med det sagt bruger vi utroligt meget mindre tid udendørs, end vi gør indendørs foran skærmene. Vi skal ud mere i naturen.
Kan man gøre noget ved det?
Gå ud mere (i det fri)
Når vi går ud, slapper vi af og har det godt. Også øjnene kobler af, fordi vi ikke stirrer intensivt på en skærm. Vi ackommoderer synet på flere forskellige afstande. Vi ser træer et stykke væk, opdager en person, der jogger forbi, eller en bygning i en særlig farve. Og vi bevæger os.
Nu lyder det, som om vi i virkeligheden skyder skylden på mobiltelefoner og computere, når det egentlig handler om, at vi går for lidt ud i naturen. Ting, der lokker os til at blive inde, er det, der konkurrerer med vores udendørsaktiviteter. Det behøver ikke nødvendigvis at være en mobiltelefon eller computer. Enhver aktivitet, der kræver, at synet fokuserer på kort afstand, påvirker vores syn. Især vores børns syn, som er under intens udvikling.
Naturligt lys
Det har vist sig, at naturligt lys er en vigtig faktor for at beskytte mod nærsynethed. Når du er udendørs og får naturligt lys fra solen eller endda en grå himmel, er der ingen vægge, der blokerer lyset eller udsynet til horisonten. Det har synet godt af.
Nogle mener, at når øjet udsættes for naturligt lys udendørs, udvikler det sig på en sund måde, og synet forbliver skarpt. Det kan være svært at tro, men en grå og regnfuld dag producerer ti gange mere lux (belysningsstyrke) end et rum indendørs. Det handler om, at lysenhederne interagerer med særlige celler på nethinden, hvilket producerer mere dopamin. Dopamin har en positiv indvirkning og hjælper med udviklingen af øjet.
Ifølge nogle kan dopamin være nøglen til at bremse nærsynetheden.
Uanset studier og nye fund er det ofte det ældste råd, der stadig er bedst: gå mere ud i det fri og det naturlige lys, og brug dit syn på flere måder end kun foran skærmen.
Er du allerede nærsynet, er du velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig med øjenlaserbehandling eller linseimplantat. Book undersøgelse
Referencer: Myopia – A 21st Century Public Health Issue, Investigative Ophthalmology and Visual Science, 2019.