Diabetisk retinopati er en tilstand, der opstår på grund af skader på nethindens blodkar, og det er den mest almindelige øjensygdom hos mennesker med diabetes. Tilstanden kan udvikle sig ved både type 1- og type 2-diabetes, samt hvis du gennem længere tid har haft ukontrolleret højt blodsukker. Det starter ofte med let nedsat syn og kan på et senere tidspunkt eventuelt medføre blindhed.
Højt blodsukker over længere perioder forårsager diabetisk retinopati. Blodkarrene, der forsyner nethinden med blod, bliver skadet af det overskydende sukker. Højt blodtryk er også en medvirkende risikofaktor for retinopati. Selve ordet ”retinopati” betyder, at der forekommer en karforandring i øjets nethinde, for eksempel en blødning eller et ødem.
Nethinden er et vævslag bagerst i øjet og har til opgave at omdanne de billeder, øjet opfatter, til nervesignaler, der gør, at vi selv forstår det, vi ser. Ved en skade på nethindens blodkar blokeres disse nervesignaler, og blodforsyningen stoppes. Den nedsatte blodgennemstrømning kan føre til, at mindre ’svagere’ blodkar begynder at vokse frem. Disse kan lække og skaber dermed arvæv, der kan forårsage synstab.
Kvinder med diabetes, som samtidig er gravide eller planlægger at blive gravide, bør få foretaget en grundig øjenundersøgelse for at vurdere en eventuel retinopati.
Jo længere tid du har haft diabetes, desto højere er sandsynligheden for, at du udvikler diabetisk retinopati. Næsten alle, der har haft diabetes i 30 år, viser tegn på retinopati. Derfor er hyppige kontrolbesøg hos øjenlægen vigtige for at bremse udviklingen.
Hvad er symptomerne på diabetisk retinopati?
Ligesom ved mange andre tilstande er det almindeligt ikke at mærke nogen symptomer i det tidlige stadie af diabetisk retinopati. Det bliver først mærkbart, når der er sket en større skade inde i øjet. Du kan undgå skader ved at holde blodsukkeret under kontrollerede niveauer og få undersøgt øjnene regelmæssigt.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Du får en henvisning til os til fotografering af øjenbunden. Som nævnt er det vigtigt, at du kommer til regelmæssige kontroller for at opdage forandringer og eventuelt behandle dem, før de giver symptomer.
Det hedder netop fotografering af øjenbunden, fordi man fotograferer øjets ’bund’ eller bagerste del, hvor nethinden sidder, med et særligt kamera. Vi giver dig øjendråber, der udvider pupillerne, inden selve fotograferingen. Pupillerne udvides, for at billederne skal blive af så god kvalitet som muligt. Derefter sammenlignes de nye billeder med billederne fra tidligere kontroller, og så kan lægen eller øjensygeplejersken vurdere, om nethinden har ændret sig eller ej.
Selve undersøgelsen går meget hurtigt. Den tager cirka 5-10 minutter, men regn med at være til undersøgelsen lidt længere, da pupillerne skal udvides, før vi kan fotografere din øjenbund. Husk, at de pupiludvidende dråber gør, at du ser lidt dårligere i nogle timer. Vi anbefaler, at du undgår at køre bil direkte efter undersøgelsen, og at du tager solbriller med, så du ikke bliver blændet af sollys. Synet kan i nogle tilfælde være påvirket i et par dage.
Hvordan behandler man den?
Du kan behandle din diabetiske retinopati på tre forskellige måder. Nogle får injektionsbehandling, andre laserbehandling, og nogle skal opereres.
Injektionsbehandling udføres, når du har hævelse i den gule plet. Øjet bedøves med øjendråber, og behandlingen gør normalt ikke ondt. Formålet med injektionsbehandlingen er at mindske hævelsen i den gule plet. Den bremser forandringerne i øjet, så dit syn kan bevares. Den helbreder dog ikke din diabetiske retinopati.
Laserbehandling udføres, når der er dannet nye blodkar i nethinden. Væksten af de nydannede kar stoppes på den måde og forsvinder med tiden. Behandlingen tager cirka 15-30 minutter og gør normalt ikke ondt. Øjet bedøves først med øjendråber, hvorefter en behandlingslinse påsættes. Laserbehandlingen udføres gennem behandlingslinsen. Behandlingen skal gentages 2-3 gange, før øjet kan betragtes som færdigbehandlet.
Operation
I første omgang forsøger man med laserbehandling eller injektionsbehandling. Operation er mere sjælden. Du kan have behov for at blive opereret, hvis de andre metoder ikke hjælper, og det kan især være nødvendigt, hvis du for eksempel har fået en blødning i øjet, som øjet ikke selv kan klare, eller hvis du har mange nydannede kar og arvæv i nethinden, der kan forårsage nethindeløsning.
Operationen udføres med lokalbedøvelse eller i fuld narkose. Formålet med operationen er at bremse sygdommen.